Ventetid på OP i kritisk diskursivt perspektiv

Akut indlagte patienter risikerer at vente længe på operation. Plejepersonalet finder det ikke optimalt, men accepterer det som et fast vilkår. I denne artikel undersøger vi med en socialkonstruktivistisk tilgang, med hvilke diskurser sundhedsfagligt personale italesætter akut indlagte operationspatienters ventetid, og hvilke konsekvenser det kan have for ventetiden. Det empiriske materiale er indsamlet i seks interviews med sundhedspersonale på operationsafdelingen, som er udført og analyseret med Norman Faircloughs model for kritisk diskursanalyse.  En diskursorden om akutte patienters præoperative ventetid viser fire diskurser: en politisk/økonomisk diskurs, en biomedicinsk diskurs, en demokratisk diskurs og en humanistisk diskurs. Diskurserne reproducerer en social praksis, hvor en humanistisk diskurs dog åbner for potentiel social forandring. Diskurserne afspejler og konstituerer et sundhedsvæsen i udvikling mellem patientcentrering og standardisering. Tilsvarende diskurser ses i andre undersøgelser af sundhedsvæsenet. Fundene bidrager med en kritisk opmærksomhed for sundhedsfagligt personale på ventetid, og sproget omkring temaet. Dermed kan kritisk opmærksomhed bidrage til social forandring af praksis omkring ventetid. Det er imidlertid vigtigt at huske på at social forandring gennem kritisk opmærksomhed, ikke alene er et spørgsmål om sprog, men også er knyttet til magt relationer, der er båret af strukturelle og organisatoriske forhold.