Ribe Å

Ribe Å og sejladsen på denne var allerede fra 700-årene og mere end 1000 år frem selve grundlaget forRibes grundlæggelse og velstand. Derfor kæmpede man for at opretholde denne vigtige forbindelse tilomverdenen. Først fra 1855 og 80 år frem havde man de tekniske og økonomiske muligheder for delviskanalisering af åen, hvilket resulterede i næsten en halvering af dens længde mellem byen og havet. Davar det imidlertid for sent, og anstrengelserne lettede ikke sejladsen, tværtimod, idet vandstanden samtidigfaldt. Det betød så til gengæld en effektiv afvanding af marsken, der i begyndelsen af 1900-åreneogså blev beskyttet af et havdige. Øst for Ribe led bønderne under den opstemning af vandet, som blevetableret i midten af 1200-årene for at udnytte vandkraften. Samtidig kæmpede bønderne mod de vældigesandmængder, som åen bragte med sig helt fra Østjylland, og som netop aflejredes, hvor strømmen varlangsom på grund af opstemningen i byen. Opstemningen har i århundreder været kimen til stadige konfliktermellem by og land, og fra omkring 1800 forsøgte man ved flere reguleringer af åen at overvindeproblemerne med såvel høj vandstand som sand. Her ved årtusindskiftet er det store spørgsmål, om deneffektive afvanding er en trussel mod det gamle Ribe – og hvad med den omgivende natur, som først i deallerseneste år har nydt en smule opmærksomhed hos beslutningstagerne?