Klyngevejledning – Kaos eller Quest?

Formålet med artiklen er at give et indblik i elevers opfattelse af, hvad klyngevejledning kan bidrage med i den faglige vejledning af skrivning af gymnasiets studieforberedende opgaver. Dette er af interesse, fordi klyngevejledning som vejledningsdidaktik på ungdomsuddannelserne er en ny vejledningspraksis, og fordi denne vejledningspraksis ikke er undersøgt i skandinavisk forskning. Undersøgelsen er et delstudie af en større undersøgelse af elevers oplevelser af faglig vejledning i det 3-årige danske gymnasieforløb. I artiklen præsenteres et casestudie af en enkelt elevs narrativ, som danner grundlag for en udfoldet narrativ analyse. Data er genereret gennem deltagerobservation og kvalitative forskningsinterviews. Undersøgelsen er baseret på en sociokulturel tilgang med afsæt i Bakhtins dialogbegreb og Goffmans teori om facework, en tilgang der muliggør identifikation af klyngevejledningens stemmer, roller og positioneringer i narrativerne. På den baggrund vurderes, hvad der fra et elevperspektiv understøtter en skriverudvikling. Undersøgelsen giver et indblik i, hvordan en elev i den 3-årige vejledningsproces udvikler sig. På den baggrund peges på, at nogle af de udfordringer, der knytter sig til klyngevejledning som praksis, er de skiftende kontekster, de forskelligartede forventninger og manglende kendskab til, og adressering af, elevens skrivning.