UDVIKLINGSROMANER OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI

Litterære fremstillinger af menneskelig udvikling opererer ofte med tre faser i denne udvikling. l artiklen behandles tre eksempler; som demonstrerer; hvilke aspekter af udviklingen, der fokuseres på i litteraturen, og som udgør litteraturens særegne bidrag til belysningen af dette fænomen: 1. l Karen Blixens fortællinger går tre-fase-modellen på identitetsudviklingen: fra umiddelbarhed over spaltning (selvbevidsthed og selvbeherskelse) til en genvundet umiddelbarhed. 2. l Henrik Pontoppidans »De dødes rige« går udviklingen fra en første fase præget af en følelse af muligheder; uendelighed, ubegrænsethed over en anden fase, præget af nødvendighed, begrænsethed, ufrihed til en tredje fase, hvor nødvendigheden er integreret ind i det mulighedsrige. 3. Vilhelm Topsøes roman »Jason med det gyldne skind« handler om spændingen mellem følelse og fornuft, og udviklingen skildres som bevægende sig fra følelse over fornuft til en syntese af de to. Der anstilles til slut nogle overvejelser over; hvorfor de tre nævnte sider af den menneskelige udvikling ikke i særlig høj grad har været behandlet i den videnskabelige psykologi.