Problemets politik: En forskningsbaseret antologi om Carol Bacchis poststrukturalistiske policy- og interviewanalyse i pædagogik og uddannelse

Da pandemien rasede i efteråret 2020, tog Tine Fristrup kontakt til Pia Cort og Jens Erik Kristensen for at fortælle om sin idé med at udgive en publikation på dansk om Carol Bacchis poststrukturalistiske policy-analyse “What’s the Problem Represented to be? ”, der i daglig tale benævnes WPR-tilgangen. Ideen gik på, at der var brug for forskningsbaseret undervisningsmateriale, der kunne introducere til og videreudvikle WPR-tilgangen og Bacchis tænkning i en dansk uddannelsesmæssig sammenhæng, fordi flere og flere anvender perspektivet som en analyseramme i opgaver og specialer – ikke kun på Aarhus Universitet men også på de andre universiteter i Danmark. Det har siden vist sig, at WPR-tilgangen har stor udbredelse i de nordiske lande med en netværksforankring på Karlstad Universitet i Sverige. Forespørgslen vakte begejstring og ret hurtigt blev redaktionsgruppen udvidet til også at omfatte Anne Larson, Rie Thomsen og Randi Boelskifte Skovhus. Senere blev andre inviteret til at bidrage med artikler. Pia Seidler Cort opfordrede Johanna Mufic fra Linköping Universitet i Sverige til at bidrage med refleksioner over brugen af WPR-tilgangen i sin ph.d.-afhandling om voksenuddannelse og hvordan kvalitet konstrueres i voksenuddannelse. Også Miriam Madsen fra DPU, der allerede havde udgivet en kritisk artikel om WPR-tilgangen, gav efter aftale med tidsskriftet tilsagn om, at artiklen kunne genoptrykkes i denne her forskningsbaserede antologi. De fleste af antologiens bidragsydere kommer fra DPU: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. På DPU har WPR-tilgangen vundet stor udbredelse på stort set alle kandidatuddannelserne. For flere undervisere er udbredelsen nærmest blevet for stor, da WPR-tilgangen anvendes af de studerende som en slags “automatvalg”, når de skal udarbejde en policy-analyse. De studerendes måde at bruge WPR-tilgangen på minder til tider om det, man kunne kalde “en automatopgave”, der er struktureret omkring tre eller fire spørgsmål fra WPR-tilgangens seks spørgsmål og det syvende refleksionstrin. Spørgsmålet, der stillede sig i forhold til publikationen her, blev således orienteret mod, hvordan vi kunne kvalificere de studerendes arbejde med WPR-tilgangen, ikke mindst fordi tilgangen giver mulighed for skarpe analyser af policy og dermed indsigt i, hvordan policy-problemer selvfølgeliggøres og til en vis grad bliver kritik-afvisende. Tanken var at udarbejde en forskningsbaseret antologi, der gav eksempler på brugen af WPR-tilgangen kombineret med nogle af Carol Bacchis egne tekster og anvisninger til, hvad hun har udgivet – ikke mindst hendes blog, som byder ind med mange interessante analyser, hvor hun forholder WPR-tilgangen til affektteori, etnografisk arbejde, covid-19, subjektivitet osv. Vi ville ikke udarbejde en traditionel lærebog, men bidrage med en antologi, hvor bogens bidragsydere skulle bidrage med hver deres særlige forskningsbaserede vinkler eller fokuseringer af WPR-tilgangen i forhold til Bacchis mangeårige akademiske virke. Dette ville også kunne skærpe de studerendes forståelse af, hvor forskelligt en teoretikers værker kan læses og omsættes i konkrete analyser. Carol Bacchi har i de sidste år haft fokus på at udbrede viden om WPR-tilgangen og på at skabe rammer for, at analysestrategien også kan bruges i forbindelse med analyse af andet end policy-dokumenter. Dette har resulteret i “Poststructural Interview Analysis (PIA)”, der som en tilføjelse peger ind i WPR-tilgangen og dens femte spørgsmål om effekterne på det levede liv. Med PIA-tilgangen åbner Bacchi i samarbejde med Jennifer Bonham op for at analysere udsagn fra interviews med udgangspunkt i de samme rationaler, som ligger til grund for WPR-tilgangen. Vores håb er, at antologien vil kunne inspirere og kvalificere studerendes arbejde med Bacchis tænkning og åbne op for både mere kreative og stringente policy- og interviewanalyser.