Kommunal aktivering: Hvordan implementeres store forventninger fra Christiansborg i de danske kommuner?

Der er efterhånden opbygget en righoldig og detaljeret viden om både aktiveringspolitikkens (eller aktivliniens) årsager og formål samt de individuelle og samfundsmæssige effekter heraf. Det er dog sjældent, at implementeringen af kommunal arbejdsmarkedspolitik har været genstand for analyserne. En sådan undersøgelse har vi forsøgt at foretage ved at kortlægge det komplekse og modsætningsfyldte landskab, som den kommunale aktivering udspiller sig i. Den kommunale aktivering er karakteriseret ved fraværet af klare og entydige politiske målsætninger og gennemføres lokalt af kommuner, der såvel konstitutionelt som i praksis er kendetegnet ved udpræget autonomi og skønsbeføjelser. Det er derfor interessant at undersøge, hvorvidt der er tale om fællestræk og sammenhænge i kommunernes implementering af aktiveringspolitikken (og i givet fald hvilke), eller om der ligefrem er tale om 275 forskellige arbejdsmarkedspolitikker? Kan kommunerne, givet deres autonomi til at tilpasse løsninger efter individuelle og lokale omstændigheder, betegnes som stifindere i aktiveringens vildsomme terræn? Eller fragmenteres og lokaliseres aktiveringsindsatserne med kommunal vilkårlighed til følge?