Boringerne ved Langbrogaard ved Sønderborg

Fra Tandlæge D. Evald i Sønderborg, som ved mine geologiske Foredrag og Avisartikler havde faaet stor Interesse for Egnens Geologi, modtog jeg i Maj 1931 en Meddelelse om, at et Konsortium havde henvendt sig til hans Svoger, Gaardejer Hans Dall, Langbrogaard i Sundeved lidt Vest for Sønderborg, om at faa overdraget Eneret til at efterforske og udvinde Stensalt, Kalisalte og Raaolie paa hans Grund. Ved at sætte mig i Forbindelse med Gaardejer Dall og andre fik jeg efterhaanden oplyst, at en Ingeniør W. Meyer og en Forretningsmand v. Somnitz, begge fra Hamburg, med pekuniært Tilskud fra Direktør C. E. Holken og Grosserer A. Bucjárdt, begge i København, havde berejst Østjylland fra Rigsgrænsen til Randers Egnen med en Ønskekvistmand, Lærer Badenhop fra St. Dionys i Luneburger Land for ved Hjælp af Ønskekvisten at udforske, hvor der fandtes Salte og Raaolie. Da Badenhop angav, at der fandtes Stensalt ved Langbrogaard i en Dybde af 235 m og Kalisalte ved 280 m, samt Olie i Egnen, hvor Aarhus, Randers og Viborg Amter støder sammen, erhvervede Konsortiet sig 25. Juni 1931 Eneret af Gaardejer Dall til paa hans Ejendom at eftersøge og udnytte Stensalt, Kalisalte og Raaolie og projekterede Anlæget af et Saltværk ved Kysten af Als Sund lige Vest for Sønderborg Station.