The Guitar Player

Vi ser kvinden mod lyset fra vinduet bag hende. Den klare blå farve blænder øjet og henlægger rummet i et dunkelt skær. Gennem vinduet ses bjerge, hvis skyggeside bevæger sig umærkeligt ind i rummet og bliver del af kvindens runde former. Bjergene og kvinden bliver ét. På samme måde bliver hun ét med guitaren og bordet bag hende. Baggrund bliver til for grund, og skygge bliver til lys i et maleri, hvor tiden er ophørt med at eksistere som et lineært fænomen. Juan Gris var som andre kubister inspireret af filosoffen André Bergsons nye tidsbegreb. Det betød for malernes vedkommende et opgør med den opfattelse, at tid og rum skal organiseres i overensstemmelse med perspektivkonstruktionens matematiske og geometriske principper. Der er ikke længere ét hovedforsvindingspunkt. Flader og former har hver sit øjepunkt, og forlænger man linjerne, finder man ikke kun ét hovedforsvindingspunkt og én horisontlinje, men mange.