Javascript must be enabled to continue!
Temaintroduktion: Højt til loftet. Fortolkninger af museet som akademisk læringsrum
View through CrossRef
Med temanummeret spørger vi, hvordan den sansebårne erkendelse, der altid karakteriserer museumsoplevelsen, kan forhandles og reflekteres i akademisk, forskningsbaseret regi, og hvordan undervisning konkret kan knyttes an til eller vokse frem af samlinger og udstillinger. Hvad kendetegner museet som læringsrum? Hvordan kan universitetsundervisning omsættes i og næres af museets videns- og formidlingsformer? Hvilke typer forløb og samvær inviterer museerne til, og hvad kan i praksis lade sig gøre inden for de studieordningsmæssige rammer, universiteterne selv sætter? Er der kompetencer, som med fordel kan “trænes” i museumsregi? Knytter der sig særlige vidensformer til museumsinstitutionen, og hvilke metoder kan bringes i spil? At undervisning flyttes ind i museet udløser ikke i sig selv en recept på “den gode undervisning”. Den udvidede læringsramme og de mange erkendelsesveje, museerne åbner for, kræver proportionelt mere af dem, der tilrettelægger og etablerer udadvendte forløb. I visse tilfælde kan det skabe usikkerhed hos studerende, der ofte balancerer på en knivsæg i forhold til eksamenskrav, ECTS og tidsrammer. Det må undervisningen kunne imødekomme ved at kende og eksplicitere forløbets idé, mål og metode.
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
Title: Temaintroduktion: Højt til loftet. Fortolkninger af museet som akademisk læringsrum
Description:
Med temanummeret spørger vi, hvordan den sansebårne erkendelse, der altid karakteriserer museumsoplevelsen, kan forhandles og reflekteres i akademisk, forskningsbaseret regi, og hvordan undervisning konkret kan knyttes an til eller vokse frem af samlinger og udstillinger.
Hvad kendetegner museet som læringsrum? Hvordan kan universitetsundervisning omsættes i og næres af museets videns- og formidlingsformer? Hvilke typer forløb og samvær inviterer museerne til, og hvad kan i praksis lade sig gøre inden for de studieordningsmæssige rammer, universiteterne selv sætter? Er der kompetencer, som med fordel kan “trænes” i museumsregi? Knytter der sig særlige vidensformer til museumsinstitutionen, og hvilke metoder kan bringes i spil? At undervisning flyttes ind i museet udløser ikke i sig selv en recept på “den gode undervisning”.
Den udvidede læringsramme og de mange erkendelsesveje, museerne åbner for, kræver proportionelt mere af dem, der tilrettelægger og etablerer udadvendte forløb.
I visse tilfælde kan det skabe usikkerhed hos studerende, der ofte balancerer på en knivsæg i forhold til eksamenskrav, ECTS og tidsrammer.
Det må undervisningen kunne imødekomme ved at kende og eksplicitere forløbets idé, mål og metode.
Related Results
Marina miljön i 8+fjordar – nuvarande kunskap om ekosystemet och de mänskliga belastningarna
Marina miljön i 8+fjordar – nuvarande kunskap om ekosystemet och de mänskliga belastningarna
8+fjordar-området är topografiskt väldigt varierande. Vattenutbytet är långsamt och tillförseln av näringsämnen stor. Största delen av näringsämnen stannar kvar i fjordarna. Mest i...
Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen
Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen
Tämä raportti esittelee Opetus- ja kulttuuriministeriön rahoittaman ja Jyväskylän yliopiston toteuttaman Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen ...
Podcastlytteren som hverdagskurator: En undersøgelse af podcastlytning som praksisfænomen i hverdagen
Podcastlytteren som hverdagskurator: En undersøgelse af podcastlytning som praksisfænomen i hverdagen
Streaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse år i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebærer podcasten en meget...
Sedd, igenkänd, okänd.
Sedd, igenkänd, okänd.
I essän ”Sedd, igenkänd, okänd” behandlar jag kristusgestalterna i Solveig von Schoultz dikt ”Glasfönster, katedral” (1968). Dikten är ekfrastisk, utformad som en iscensättning av ...
Mat, miljö och hållbarhet : hur påverkar den mat vi svenskar äter planeten?
Mat, miljö och hållbarhet : hur påverkar den mat vi svenskar äter planeten?
Denna rapport sammanfattar det vetenskapliga kunskapsläget när det gäller ämnet en hållbar kost och hållbar matkonsumtion. En hållbar kost kan definieras som en kost som främjar in...
Hur mår HBTIQ-unga i Finland?
Hur mår HBTIQ-unga i Finland?
Under våren 2013 kartlades välmående bland unga HBTIQ-personer i Finland (HBTIQ står för homosexuell, bisexuell, transperson, interkönad och queer) i en omfattande nätenkät. Unders...
Förekomst av bekämpningsmedel i flödestoppar : jämförelse mellan flödesstyrd provtagning i flödestoppar och tidsstyrd veckomedelsprovtagning i en jordbruksbäck i Skåne, 2009-2021
Förekomst av bekämpningsmedel i flödestoppar : jämförelse mellan flödesstyrd provtagning i flödestoppar och tidsstyrd veckomedelsprovtagning i en jordbruksbäck i Skåne, 2009-2021
Syftet med denna rapport är att jämföra två olika metoder för provtagning av ytvatten som används för bestämning av växtskyddsmedel inom den svenska miljöövervakningen; tidsstyrd (...
Minne som materiale
Minne som materiale
«Minne som materiale» har vært en undersøkelse av ulike måter å arbeide kunstnerisk med minner og hukommelse. Jeg har utforsket ulike materialer, prosesser og uttrykksformer gjenno...

