Det dæmoniske

I 1844 skrev Søren Kierkegaard i sin afhandling "Begrebet Angest" om det dæmoniske med en bemærkelsesværdig indsigt og intensitet. Siden er hans tanker herom kun sporadisk taget op til behandling. Artiklen belyser det dæmoniske som en psykologisk problematik, der vanskeligt lader sig beskrive, fordi det i sine fremtrædelsesformer ikke umiddelbart lader sig adskille fra det almene. Det dæmoniske fremstilles som en tilstand i eksistentiel konfrontation, hvis opdukken sker i mødet med den anden. Med udgangspunkt i Kierkegaard beskrives de værens-former som danner grundbetingelserne for den dæmoniske tilstand. Det afgørende dilemma omkring selv-refleksionen belyses. Og med angsten, det indesluttede, den manglende kontinuitetog indholdsløsheden præciseres dæmoniens væsen. Gennem behandlingen rejses spørgsmålet, om psykologien af i dag har overseten forståelsesdimension og derved udelukket sig fra at forstå og forholde sig til den dæmoniske tilstand som en hyppigt forekommende eksistentiel konfrontation og krise.