Javascript must be enabled to continue!
Internettet som personaliseret og socialt medie
View through CrossRef
De nye netbaserede digitale medier, der ofte går under betegnelsen social software eller Web 2.0, har ændret anvendelsen af internettet, og på få år er anvendelsen af disse medier blevet meget udbredt. Først og fremmest er e-mail og World Wide Web1 blevet taget bredt i brug og har dermed suppleret den traditionelle "push"-formidling med en "pull"-dimension, der muliggør, at interesserede kan opsøge informationerne, når og hvor de øsker det. Derudover er der de sidste par år fremkommet en række netbasrede teknologier, som muliggør social interaktion, aktiv deltagelse og egenproduktion. De mest udbredte teknologier er weblogs, wikier, sociale fælesskaber og sites til deling af digitale materialer (Freedman 2006; O'Reilly 2005; Dalsgaard 2006; Dalsgaard 2007). Disse teknologier har medført, at mediernes rolle har ændret sig.Spørgsmålet, som artiklen vil stille er, hvordan internettet kan fungere som vidensmedie. Hvad er potentialerne i internettet til at formidle og konstruere viden, og hvilke karakteristiske egenskaber har internettet som vidensmedie? Artiklen argumenterer for, at nye former for vidensdeling og vidensformidling kan opstå gennem personaliserede og sociale medier. Målet at identificere en række centrale egenskaber ved internettet i egenskab af personaliseret og socialt vidensmedie. Samtidig vil artiklen diskutere, hvordan internettet som vidensmedie muliggør, at uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner kan udvide deres virke ud over deres fysiske rammer og deres hjemmesider. Artiklen afsluttes med en diskussion, der har til hensigt at pege i retning af, hvordan institutioner kan anvende digitale vidensmedier.
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
Title: Internettet som personaliseret og socialt medie
Description:
De nye netbaserede digitale medier, der ofte går under betegnelsen social software eller Web 2.
0, har ændret anvendelsen af internettet, og på få år er anvendelsen af disse medier blevet meget udbredt.
Først og fremmest er e-mail og World Wide Web1 blevet taget bredt i brug og har dermed suppleret den traditionelle "push"-formidling med en "pull"-dimension, der muliggør, at interesserede kan opsøge informationerne, når og hvor de øsker det.
Derudover er der de sidste par år fremkommet en række netbasrede teknologier, som muliggør social interaktion, aktiv deltagelse og egenproduktion.
De mest udbredte teknologier er weblogs, wikier, sociale fælesskaber og sites til deling af digitale materialer (Freedman 2006; O'Reilly 2005; Dalsgaard 2006; Dalsgaard 2007).
Disse teknologier har medført, at mediernes rolle har ændret sig.
Spørgsmålet, som artiklen vil stille er, hvordan internettet kan fungere som vidensmedie.
Hvad er potentialerne i internettet til at formidle og konstruere viden, og hvilke karakteristiske egenskaber har internettet som vidensmedie? Artiklen argumenterer for, at nye former for vidensdeling og vidensformidling kan opstå gennem personaliserede og sociale medier.
Målet at identificere en række centrale egenskaber ved internettet i egenskab af personaliseret og socialt vidensmedie.
Samtidig vil artiklen diskutere, hvordan internettet som vidensmedie muliggør, at uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner kan udvide deres virke ud over deres fysiske rammer og deres hjemmesider.
Artiklen afsluttes med en diskussion, der har til hensigt at pege i retning af, hvordan institutioner kan anvende digitale vidensmedier.
Related Results
Podcastlytteren som hverdagskurator: En undersøgelse af podcastlytning som praksisfænomen i hverdagen
Podcastlytteren som hverdagskurator: En undersøgelse af podcastlytning som praksisfænomen i hverdagen
Streaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse år i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebærer podcasten en meget...
Marina miljön i 8+fjordar – nuvarande kunskap om ekosystemet och de mänskliga belastningarna
Marina miljön i 8+fjordar – nuvarande kunskap om ekosystemet och de mänskliga belastningarna
8+fjordar-området är topografiskt väldigt varierande. Vattenutbytet är långsamt och tillförseln av näringsämnen stor. Största delen av näringsämnen stannar kvar i fjordarna. Mest i...
Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen
Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen
Tämä raportti esittelee Opetus- ja kulttuuriministeriön rahoittaman ja Jyväskylän yliopiston toteuttaman Varhaiskasvatuksen opettajaopintoihin ja varhaiskasvatusalaan sitoutuminen ...
Sedd, igenkänd, okänd.
Sedd, igenkänd, okänd.
I essän ”Sedd, igenkänd, okänd” behandlar jag kristusgestalterna i Solveig von Schoultz dikt ”Glasfönster, katedral” (1968). Dikten är ekfrastisk, utformad som en iscensättning av ...
Undervisning og digitale medier - Distraktion, koncentration og engagement
Undervisning og digitale medier - Distraktion, koncentration og engagement
Artiklen fremfører ud fra forskningsprojektet Socio Media Education en model, der gør det muligt at diskutere, hvordan lærere og elever kan reagere på de nye digitale medier, herun...
Mat, miljö och hållbarhet : hur påverkar den mat vi svenskar äter planeten?
Mat, miljö och hållbarhet : hur påverkar den mat vi svenskar äter planeten?
Denna rapport sammanfattar det vetenskapliga kunskapsläget när det gäller ämnet en hållbar kost och hållbar matkonsumtion. En hållbar kost kan definieras som en kost som främjar in...
Hur mår HBTIQ-unga i Finland?
Hur mår HBTIQ-unga i Finland?
Under våren 2013 kartlades välmående bland unga HBTIQ-personer i Finland (HBTIQ står för homosexuell, bisexuell, transperson, interkönad och queer) i en omfattande nätenkät. Unders...
Förekomst av bekämpningsmedel i flödestoppar : jämförelse mellan flödesstyrd provtagning i flödestoppar och tidsstyrd veckomedelsprovtagning i en jordbruksbäck i Skåne, 2009-2021
Förekomst av bekämpningsmedel i flödestoppar : jämförelse mellan flödesstyrd provtagning i flödestoppar och tidsstyrd veckomedelsprovtagning i en jordbruksbäck i Skåne, 2009-2021
Syftet med denna rapport är att jämföra två olika metoder för provtagning av ytvatten som används för bestämning av växtskyddsmedel inom den svenska miljöövervakningen; tidsstyrd (...

