Ekspertkilder i landsdækkende danske dagblade

Ekspertkilder optræder overalt i mediebilledet og bidrager til at give journalistikken autoritet og troværdighed. Men eksperterne udgør en broget forsamling og bruges i vidt forskellige roller og funktioner. Der mangler aktuel forskningsbaseret viden om, hvem de er, og hvad de bruges til. I denne artikel undersøges begge dele. Vi laver en indholdsanalyse af fire ugers dækning i 2021 i de tre største landsdækkende dagblade: Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Og sammenligner resultaterne med eksisterende forskning. Knap halvdelen af dagbladenes ekspertkilder er privatansatte ikke-forskere. Økonomer og andre samfundsfagligt uddannede udgør 79 procent af disse. Blandt forskerkilderne udgør kvinder 22 procent. De er særligt underrepræsenterede inden for naturvidenskab. 86 procent af forskerkilderne udtaler sig om aktuelle begivenheder og andres forskning, mens 14 procent udtaler sig om egen forskning. I 98 procent af artiklerne med ekspertkilder castes en eller flere ekspertkilder til at levere vurderinger. Resultaterne rejser spørgsmål om journalisters kriterier for at udvælge ekspertkilder, og om journalister tildeler ekspertkilder deres autoritetsfunktion på et tilstrækkeligt kildekritisk grundlag.