Ekspertkilder i dansk klimajournalistik

Klimaområdet nævnes ofte som et eksempel på ‘post-normal science’ – et stærkt politiseret felt, hvor forskning, holdninger og værdier i mange tilfælde er viklet ind i hinanden. I forlængelse heraf er begrebet post-normal science communication blevet anvendt til at indikere, at den journalistiske objektivitetsnorm udfordres og gradvist erstattes af en mere aktivistisk tilgang. Nyere forskning peger dog på, at journalistisk aktivisme generelt ikke accepteres som norm af klimajournalister. Men ser vi alligevel en glidning i den journalistiske praksis i retning af aktivisme i kildevalg og måden kilderne bruges på? Det undersøger denne artikel via en kvantitativ indholdsanalyse af 200 artikler fra fire specialiserede klimamedier og -redaktioner. Analysen viser, at privatansatte ikke-forskere anvendes hyppigt som ekspertkilder. Næsten fire ud af 10 privatansatte ekspertkilder kommer fra tænketanke. Heraf er CONCITO den med afstand mest brugte kilde. Disse “partseksperter” optræder oftest i rollen som ekspert uden at skulle legitimere egen status som ekspert gennem ny viden. Samlet set peger analysen på, at klimajournalistikken i vid udstrækning giver stemme og autoritet til partseksperter, og at både offentligt ansatte forskere og privatansatte ikke-forskere ofte bruges i handlingsanvisende funktioner, altså forskellige former for journalistisk aktivisme. Det peger på en mulig diskrepans mellem klimajournalisters rolleopfattelse og journalistiske praksis.