Javascript must be enabled to continue!
FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING I FILOSOFISK BELYSNING
View through CrossRef
Følelserne – her opdelt i affekter, tilbøjeligheder og sindsstemninger – anskues som måder at tage situationen op på og derfor som en form for handlen, som kan være mere eller mindre adækvat i forhold til situationen. Følelsesmæssig udvikling i retning af modenhed kan da anskues som udvikling i retning af følende fornuft, en situationsmæssig adækvathed. Affekter som fx vrede er udviklede, i samme grad som personen er aktivt modellerende til stede i dem gennem åbenhed for og aktiv håndtering af situationen. Tilbøjeligheder er udviklede, i samme grad som personen her er til stede i samlethed og integrerende de komponenter, som udgør komplekse tilbøjeligheder eller lidenskaber som kærlighed og naturfølelse. Sindsstemninger er udviklede og adækvate, i samme grad som man af dem lader sig føre ud til verden og de andre og ikke blot ligger under for dem. Til slut drøftes den klassiske dannelsestankes tre-fase-opdeling af den følelsesmæssige udvikling, og det vises, at dette faseforløb kendetegner både et menneskes helhedsmæssige udvikling og mere underordnede modningsforløb.
Title: FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING I FILOSOFISK BELYSNING
Description:
Følelserne – her opdelt i affekter, tilbøjeligheder og sindsstemninger – anskues som måder at tage situationen op på og derfor som en form for handlen, som kan være mere eller mindre adækvat i forhold til situationen.
Følelsesmæssig udvikling i retning af modenhed kan da anskues som udvikling i retning af følende fornuft, en situationsmæssig adækvathed.
Affekter som fx vrede er udviklede, i samme grad som personen er aktivt modellerende til stede i dem gennem åbenhed for og aktiv håndtering af situationen.
Tilbøjeligheder er udviklede, i samme grad som personen her er til stede i samlethed og integrerende de komponenter, som udgør komplekse tilbøjeligheder eller lidenskaber som kærlighed og naturfølelse.
Sindsstemninger er udviklede og adækvate, i samme grad som man af dem lader sig føre ud til verden og de andre og ikke blot ligger under for dem.
Til slut drøftes den klassiske dannelsestankes tre-fase-opdeling af den følelsesmæssige udvikling, og det vises, at dette faseforløb kendetegner både et menneskes helhedsmæssige udvikling og mere underordnede modningsforløb.
Related Results
METODISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE AF SPÆDBØRNS KOGNITIVE UDVIKLING.
METODISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSE AF SPÆDBØRNS KOGNITIVE UDVIKLING.
Siden 1960’erne har udviklingspsykologien gennemgået en rivende udvikling. En af de væsentligste grunde til denne succes har været den metodiske udvikling og det raffinement af und...
Lærerstuderendes udvikling af autonomi
Lærerstuderendes udvikling af autonomi
Artiklen præsenterer hvordan et fokus på formative evalueringsprocesser, herunder selv-evaluering og peer-feedback, i naturfagsundervisningen på læreruddannelsen kan stilladsere de...
UDVIKLINGSROMANER OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI
UDVIKLINGSROMANER OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI
Litterære fremstillinger af menneskelig udvikling opererer ofte med tre faser i denne udvikling. l artiklen behandles tre eksempler; som demonstrerer; hvilke aspekter af udviklinge...
Anmeldelse af Vagn Greve: Træk af kolonistrafferetten i komparativ belysning
Anmeldelse af Vagn Greve: Træk af kolonistrafferetten i komparativ belysning
Review of Vagn Greve: Træk af kolonistrafferetten i komparativ belysning...
Om dyr og folk
Om dyr og folk
Et av de prekære spørsmålene i tenkningen om mennesket er hvordan vi skal forstå forholdet mellom menneske og dyr. Denne relasjonen sier noe om oss selv og vår egen plass i verden....
Feminisering af almen lægepraksis
Feminisering af almen lægepraksis
Køn forstås ofte som en central del af den faglige, professionelle praksis, såvel som for det sociale liv i videre forstand. Også selv om kønnet ikke er synligt eller italesættes d...
Humanistisk naturvidenskab? - Mogens Pihl og gymnasiets fysikundervisning omkring 1960
Humanistisk naturvidenskab? - Mogens Pihl og gymnasiets fysikundervisning omkring 1960
I slutningen af 1950’erne, samtidig med at naturvidenskabens generelle popularitet og den meget omtalte “teknikermangel” sikrede en bred offentlig opbakning bag naturvidenskabelig ...

