Search engine for discovering works of Art, research articles, and books related to Art and Culture
ShareThis
Javascript must be enabled to continue!

FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING I FILOSOFISK BELYSNING

View through CrossRef
Følelserne – her opdelt i affekter, tilbøjeligheder og sindsstemninger – anskues som måder at tage situationen op på og derfor som en form for handlen, som kan være mere eller mindre adækvat i forhold til situationen. Følelsesmæssig udvikling i retning af modenhed kan da anskues som udvikling i retning af følende fornuft, en situationsmæssig adækvathed. Affekter som fx vrede er udviklede, i samme grad som personen er aktivt modellerende til stede i dem gennem åbenhed for og aktiv håndtering af situationen. Tilbøjeligheder er udviklede, i samme grad som personen her er til stede i samlethed og integrerende de komponenter, som udgør komplekse tilbøjeligheder eller lidenskaber som kærlighed og naturfølelse. Sindsstemninger er udviklede og adækvate, i samme grad som man af dem lader sig føre ud til verden og de andre og ikke blot ligger under for dem. Til slut drøftes den klassiske dannelsestankes tre-fase-opdeling af den følelsesmæssige udvikling, og det vises, at dette faseforløb kendetegner både et menneskes helhedsmæssige udvikling og mere underordnede modningsforløb.
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
Title: FØLELSESMÆSSIG UDVIKLING I FILOSOFISK BELYSNING
Description:
Følelserne – her opdelt i affekter, tilbøjeligheder og sindsstemninger – anskues som måder at tage situationen op på og derfor som en form for handlen, som kan være mere eller mindre adækvat i forhold til situationen.
Følelsesmæssig udvikling i retning af modenhed kan da anskues som udvikling i retning af følende fornuft, en situationsmæssig adækvathed.
Affekter som fx vrede er udviklede, i samme grad som personen er aktivt modellerende til stede i dem gennem åbenhed for og aktiv håndtering af situationen.
Tilbøjeligheder er udviklede, i samme grad som personen her er til stede i samlethed og integrerende de komponenter, som udgør komplekse tilbøjeligheder eller lidenskaber som kærlighed og naturfølelse.
Sindsstemninger er udviklede og adækvate, i samme grad som man af dem lader sig føre ud til verden og de andre og ikke blot ligger under for dem.
Til slut drøftes den klassiske dannelsestankes tre-fase-opdeling af den følelsesmæssige udvikling, og det vises, at dette faseforløb kendetegner både et menneskes helhedsmæssige udvikling og mere underordnede modningsforløb.

Related Results

Förord
Förord
I foråret 2022 afholdt NordFo og University College Copenhagen (KP) konferencen Make It Together. Konferencen henvendte sig til nordiske forskere og undervisere indenfor craft, des...
UDVIKLINGSROMANER OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI
UDVIKLINGSROMANER OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI
Litterære fremstillinger af menneskelig udvikling opererer ofte med tre faser i denne udvikling. l artiklen behandles tre eksempler; som demonstrerer; hvilke aspekter af udviklinge...
Om dyr og folk
Om dyr og folk
Et av de prekære spørsmålene i tenkningen om mennesket er hvordan vi skal forstå forholdet mellom menneske og dyr. Denne relasjonen sier noe om oss selv og vår egen plass i verden....
Humanistisk naturvidenskab? - Mogens Pihl og gymnasiets fysikundervisning omkring 1960
Humanistisk naturvidenskab? - Mogens Pihl og gymnasiets fysikundervisning omkring 1960
I slutningen af 1950’erne, samtidig med at naturvidenskabens generelle popularitet og den meget omtalte “teknikermangel” sikrede en bred offentlig opbakning bag naturvidenskabelig ...
Kunstuddannelser i forandring
Kunstuddannelser i forandring
Peripeti har spurgt rektorerne på fire danske kunstuddannelser, hvilke udfordringer og muligheder de ser for udvikling af kunstpædagogik på deres skoler. Hvordan håndterer de forho...
UDVIKLING OG UDVIKLINGSSKEPTICISME
UDVIKLING OG UDVIKLINGSSKEPTICISME
Artiklen gennemgår en række af de temaer; der har været vigtige i forbindelse med udviklingstanken. Formålet med dette er at klargøre, hvad disse ideer går på, og vise, at de kan g...
Universitet og arbejdsliv — en indledning
Universitet og arbejdsliv — en indledning
U niversiteternes aktuelle tilstand og mulige fremtidige skrækscenarier er for alvor blevet et hot emne blandt forskere, politikere og diverse interessegrupper. Vi har set en stærk...
Erindringens natur og historie
Erindringens natur og historie
I artiklens første del karakteriseres den viden, vi erindrer, som situationel (dvs. visende hen til en specifik situation) og personlig (dvs. visende hen til at subjektet selv har ...

Back to Top