Search engine for discovering works of Art, research articles, and books related to Art and Culture
ShareThis
Javascript must be enabled to continue!

4. Leavloe jïh bijjieleavloe SAMINOR

View through CrossRef
Doh jeanatjommes geerve almetjh Nöörjesne (75 % ålmijste jïh 60 % gujnijste) leah daelie fer lyövlehke jallh fer buajtehks; dej kråahpemaasseindekse (KMI) lea ≥ 25 kg/m2. Tjaalege tjïelkeste gaskemedtien KMI:m jïh gaskebullegievliem jïh man jïjnje buajtehksvoete lea – dovne sïejhme buajtehksvoete (KMI ≥ 30 kg/m2) jïh buajtehksvoete tjåejjien bïjre (gaskebullegievlie > 88 cm gujnide jïh 102 ålmide) – SAMINOR-goerehtimmine mejtie tjïrrehti 2003–2004 jïh 2012–2014. Aalteren mietie staeriedamme gaskemedtien KMI jïh låhkoe sïejhme buajtehksvoetine læssani ålmide, men ij gujnide, SAMINOR 1-goerehtimmeste SAMINOR 2-goerehtæmman. Daate faamosne dovne saemide jïh jeatjabidie mah lin meatan SAMINOR-goerehtimmine. Gaskemedtien gaskebullegievlie tjarke læssani SAMINOR 1-goerehtimmeste SAMINOR 2-goerehtæmman dovne ålmide jïh gujnide jïh saemide jïh jeatjah almetjidie mah lin meatan. Illedahkh SAMINOR 2-goerehtimmeste vuesiehtieh saemien gujnh jollebe gaskemedtien KMI:m utnieh goh jeatjah gujnh jïh dej lea stuerebe gaskebullegievlie. Joekehtse lea unnebe ålmide gosse gaskemedtien KMI:m krööhkeste, mearan gaskebullegievlie lea vueliehkåbpoe saemien ålmide goh jeatjah ålmide. Gosse bæjjese fulkeme almetjh (aaltarisnie 36–69 jaepieh SAMINOR 1-goerehtimmesne mah lin meatan dovne SAMINOR 1- jïh SAMINOR 2-goerehtimmesne, dellie dïhte vuesehte doh nööremes aalteredåehkieh (36–44 jaepieh) mah leevlebe sjidtieh, dovne möölesovveme goh lissiehtimmie tjahtine jïh gaskebullegievlesne. Illedahkh noerhte-nöörjen dajvijste (SAMINOR 2) viertiestamme sjidtieh illedahkigujmie Tromsø 7-goerehtimmeste maam tjïrrehti 2015–2016 Romsesne. Dah aerviedieh dah mah lin meatan SAMINOR-goerehtimmesne, dovne ålma jïh gujnh, leah buajtahkåbpoe goh årrojh Romseste, jïh gujnh SAMINOR-goerehtimmesne aaj stuerebe gaskebullegievliem utnieh goh gujnh Romeste.
Title: 4. Leavloe jïh bijjieleavloe SAMINOR
Description:
Doh jeanatjommes geerve almetjh Nöörjesne (75 % ålmijste jïh 60 % gujnijste) leah daelie fer lyövlehke jallh fer buajtehks; dej kråahpemaasseindekse (KMI) lea ≥ 25 kg/m2.
Tjaalege tjïelkeste gaskemedtien KMI:m jïh gaskebullegievliem jïh man jïjnje buajtehksvoete lea – dovne sïejhme buajtehksvoete (KMI ≥ 30 kg/m2) jïh buajtehksvoete tjåejjien bïjre (gaskebullegievlie > 88 cm gujnide jïh 102 ålmide) – SAMINOR-goerehtimmine mejtie tjïrrehti 2003–2004 jïh 2012–2014.
Aalteren mietie staeriedamme gaskemedtien KMI jïh låhkoe sïejhme buajtehksvoetine læssani ålmide, men ij gujnide, SAMINOR 1-goerehtimmeste SAMINOR 2-goerehtæmman.
Daate faamosne dovne saemide jïh jeatjabidie mah lin meatan SAMINOR-goerehtimmine.
Gaskemedtien gaskebullegievlie tjarke læssani SAMINOR 1-goerehtimmeste SAMINOR 2-goerehtæmman dovne ålmide jïh gujnide jïh saemide jïh jeatjah almetjidie mah lin meatan.
Illedahkh SAMINOR 2-goerehtimmeste vuesiehtieh saemien gujnh jollebe gaskemedtien KMI:m utnieh goh jeatjah gujnh jïh dej lea stuerebe gaskebullegievlie.
Joekehtse lea unnebe ålmide gosse gaskemedtien KMI:m krööhkeste, mearan gaskebullegievlie lea vueliehkåbpoe saemien ålmide goh jeatjah ålmide.
Gosse bæjjese fulkeme almetjh (aaltarisnie 36–69 jaepieh SAMINOR 1-goerehtimmesne mah lin meatan dovne SAMINOR 1- jïh SAMINOR 2-goerehtimmesne, dellie dïhte vuesehte doh nööremes aalteredåehkieh (36–44 jaepieh) mah leevlebe sjidtieh, dovne möölesovveme goh lissiehtimmie tjahtine jïh gaskebullegievlesne.
Illedahkh noerhte-nöörjen dajvijste (SAMINOR 2) viertiestamme sjidtieh illedahkigujmie Tromsø 7-goerehtimmeste maam tjïrrehti 2015–2016 Romsesne.
Dah aerviedieh dah mah lin meatan SAMINOR-goerehtimmesne, dovne ålma jïh gujnh, leah buajtahkåbpoe goh årrojh Romseste, jïh gujnh SAMINOR-goerehtimmesne aaj stuerebe gaskebullegievliem utnieh goh gujnh Romeste.

Related Results

2. SAMINOR
2. SAMINOR
SAMINOR-guoradallam la Sáme varresvuoda dutkama guovdátja ájnnasamos dutkamprosjækta ja akta dajs ájnnasamos gáldojs mij guosská máhttuj sáme ja nuorttalijvuona åbbålasj álmmuga va...
8. Metabovlen syndrovme, buajhtehksvoete jïh etnisiteete saemien jarngedajvin
8. Metabovlen syndrovme, buajhtehksvoete jïh etnisiteete saemien jarngedajvin
Metabovlen syndrovme lea tjomhpe vaahrafaktovrijstie vaajmoe- jïh vïrreåerieskïemtjelasside jïh diabetese 2. såarhte. Daah vaahrafaktovrh leah stueriedamme gaskebullegievlie, jolle...
1. Saemien healsoedotkemejarnge – geerve 20-jaepien båeries noere
1. Saemien healsoedotkemejarnge – geerve 20-jaepien båeries noere
Saemien healsoedotkemejarnge (Senter for samisk helseforskning – SSHF) tseegkesovvi 2001 Sosijaale- jïh healsoedepartemeenteste mij stilli dotkemebaseereme daajroem buektedh healso...
10. Symptovmh byöpmedimssturremidie jïh madtjelesvoetese jïjtse kråahpine
10. Symptovmh byöpmedimssturremidie jïh madtjelesvoetese jïjtse kråahpine
Daan beajjetje seabradahkesne bijjieleavloe jïh buajtehksvoete daamtaj gååvnesieh jïh leah dan åvteste vielie jååhkesjamme sjïdteme stoerre bieline årroejijstie. Seamma tïjjen medi...
7. Diabetes mellitus SAMINOR-suohkanijn
7. Diabetes mellitus SAMINOR-suohkanijn
Diabetes mellitus (såhkårdávdda) la kronihkalasj ábnasmålssomskihpudahka gå varán la ilá alla såhkårsisadno. Jus rubmaha sella galggi nahkat såhkkårav bajás válldet ja boalldet de ...
Miniature za klavir Primoža Ramovša
Miniature za klavir Primoža Ramovša
Primož Ramovš (1921–1999) je klavirske Miniature napisal jeseni 1945. Po končanem študiju pri Slavku Ostercu v Ljubljani (1941) ter izpopolnjevanju pri Alfredu Caselli v Rimu (1941...
Mental distress in subjects who did, or did not, move from rural Sami core areas to cities in Norway: The impact of Sami ethnicity
Mental distress in subjects who did, or did not, move from rural Sami core areas to cities in Norway: The impact of Sami ethnicity
The aim of the study was to compare the level of mental distress of Sami and non-Sami residents in rural Sami core areas with that of people who have moved from these areas to citi...
Metode v izobraževanju odraslih
Metode v izobraževanju odraslih
Ko razmišljamo o izobraževanju odraslih in vseživljenjskem učenju, dajemo največji poudarek vlogi učečega se in procesom učenja, v katerih ta pridobiva znanje, spretnosti, se sprem...

Back to Top