Blodets siven gennem de lyserøde shorts

Igennem de seneste årtier er menstruation blevet mere synligt i det offentlige rum, for eksempel i debatter, populærkulturelle produktioner og på sociale medier, hvor aktivister har arbejdet for at nedbryde stigmatiseringer af menstruation. På trods af dette viser nyere forskning, at det at være menstruerende stadig besværliggøres af historiens misogyne arv og en medfølgende kulturel træghed, hvorigennem menstruation forstås som privat og som et individuelt anliggende. Med udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde blandt unge i Danmark undersøger artiklen, hvordan menstruationsblod kan anskues som en sociomateriel ytring og dermed som en posthuman agerende og forstyrrende agent. Med udgangspunkt i Jane Bennetts teorier om „tingenes magt“ og „livlighed“ og Lauren Berlants teoretisering af „intimitet“ analyseres en begivenhed, hvor menstruationsblodet ved sin gennemtrængning af et par lyserøde shorts entrerer det offentlige rum. I denne grænseoverskridelse udfordrer menstruationsblodet ideen om opdelingen i offentlig og privat og peger samtidig på, hvordan denne opdeling er en konstruktion, der former forskellige aspekter af liv og relationer, herunder menstruation. Analysen viser, hvordan menstruation som materialitet med særlige forbindelser til det intime, til krop og til køn bærer potentiale til at forstyrre magten, der gør menstruation til et begrænsende livsvilkår, og konkluderer dermed, at menstruationsblodets entré i det offentlige rum har mulighed for at udvide grænserne for, hvad menstruation kan være.