Faglig elevsubjektivering: om at blive til i skolelivets fællesskaber, når læringsmål er til stede

I afhandlingen ”Faglig elevsubjektivering – om at blive til i skolelivets fællesskaber, når læringsmål er til stede” udforskes, hvordan muligheder for faglige elevsubjektiveringer forhandles i skolelivets fællesskaber, når læringsmål er til stede. Dette undersøges helt tæt på levet skoleliv og med blik for de mikrosociale forhandlinger, der arbejder i de faglige elevsubjektiveringsprocesser. Kundskabsambitionen er dobbelt. Den er på den ene side rettet mod at producere empirisk funderede bud på besvarelser af spørgsmålet, og på den anden side er den rettet mod at udvikle et teoretisk informeret begrebsunivers, der kan nuancere og forstyrre tilgængelige forståelser af sammenhænge mellem læringsmål og elevfaglighed. Dermed sigtes der i afhandlingen mod at producere to slags bidrag, der tager form af hhv. empirisk funderede fortolkningstilbud og et teoretisk informeret begrebsunivers. Det er samtidig en ambition, at afhandlingens bidrag på forskellig vis kan byde ind i de for afhandlingen to mest centrale forskningsfelter, og lade forskningsfelterne berige hinanden. Det ene forskningsfelt, afhandlingen bidrager til, er det felt, der studerer sammenhænge mellem læringsmål i skolen og elevers faglighed. Det andet felt består af forskning, der trækker på postpsykologisk subjektiveringsteori i udforskning af levet skoleliv. Afhandlingen placerer sig inden for en forskningstradition, der er optaget af, hvordan den sociale virkelighed bliver til gennem forhandlinger, bevægelser, sedimenteringer og forskydninger. Det analytiske begrebsunivers er udviklet gennem flerrettede bevægelser mellem empiriske og teoretiske læsninger. Her trækkes på indsigter fra et bredt felt af postpsykologier, hvor særligt tænkere som Foucault, Butler, Deleuze og Davies sammen med nyere arbejder af bl.a. Massumi, som tænker affektivitet ind i subjektiveringsprocesserne, har været inspirationskilder. Også begreber, der ligger uden for den postpsykologiske tradition, er inviteret ind, fx begreber om faglighed og videreudviklinger af fællesskabsbegrebet. Projektet er kvalitativt. Feltarbejdet fandt sted i tiden efter skolereformen fra 2014, hvor indførelsen af læringsmål i undervisningen var et af de centrale tiltag. Det empiriske materiale består hovedsageligt af feltnoter, videooptagelser og interviews med elever og lærere og er produceret i to udskolingsklasser i den danske folkeskole, hvor læringsmål i høj grad indgik i undervisningen. Det er en overordnet pointe i afhandlingen, at det at blive til som et fagligt elevsubjekt ikke blot handler om at tilegne sig viden og kunnen gennem kognitive processer og bringe det i anvendelse, men at det er en foranderlig, modsætningsfuld og til tider fragmenteret proces, der er dybt indvævet i levet lokalt skoleliv – et skoleliv, som også læringsmål bliver til og indvæves i. Denne faglige elevtilblivelsesproces er det, der i afhandlingen begrebssættes som faglig elevsubjektivering. Når der tænkes med et begreb om faglig subjektivering og et begrebsunivers knyttet hertil, træder det frem, hvordan der med læringsmålenes tilstedeværelse til tider og for nogle elevsubjekter skabes nye muligheder for at blive fagligt genkendelige, mens det for andre kan være mere dilemmafyldt og knap ligetil at forhandle faglig subjektivitet, som ambitionen med reformens indførelse af læringsmål lagde op til.