Grundtvig’s Use of the Exeter Book’s Billed-Sprog: The Case of ‘Rune-Bladet’ and ‘Rune-Kiævlet’

Grundtvig's Use of the Exeter Book's Billed-Sprog: The Case of (Rune-Bladet' and ‘Rune-Kicevlet'[Grundtvigs brug af Exeter-bogens Billed-Sprog: Rune-Bladet og Rune Kicevlet]Af S. A. J. BradleyGrundtvigs fordybelse i den oldengelske litterare tradition og overførslen af den ind i hans eget komplekse tilbageblik pa den nordiske oldtid bar rig frugt. Det skete i form af sarlige undersøgelser, oversættelser og genudgivelser af oldengelske tekster, men også ved at han - i et omfang der først nu er ved at vise sig - lånte og pa kreativ vis genbrugte forestillinger, motiver og billeder, i særlig grad muligvis fra Exeter-bogen, som han kan have kendt fra 1815 og frem, og som han notorisk omskrev og i et vist omfang også studerede fra 1830 og frem. Et vagtigt eksempel herpå moder vi i udformningen af hans digt Rune-Bladet, et arbejde der i 1844 blev indledt under omstændigheder, der var præget af seerens opløftede optimisme ved oplevelsen af nationalt sammenhold og det nutidige Danmarks forpligtelse pa arven fra den danske oldtid. Digtets forestilling om et profetisk budskab, der overbringes pa et runeblad via et skib fra landet hensides det store hav har slående ligheder med det gadefulde motiv, som indgår i to digte, der findes i umiddelbar nærhed i Exeter-bogen, Riddle 60 og The Husband's Message, som Grundtvig i sin omskrivning forsynede med titlen, eller rettere losningen “Rune-Kiavlet”. Ligesom det galder digtet The Wife 's Lament, tolkes disse digte af de fleste forskere som tekster, der - skønt de i den skrevne form er verdslige - dog alligevel udtrykker et religiøst syn om fuldendelse og genforening af alt det adskilte i frelses historiens store sammenhang. Der kan argumenteres for, at Grundtvig ikke alene tilegnede sig motivet om den budbringende rune-stav [-kiavl]og genbrugte det, men at han i det mindste i sin egen bevidsthed forøgede den profetiske kraft i sit budskab i Rune-Bladet, idet han knyttede det sammen med forestillingen om guddommelig fuldendelse af et skæbneforløb, bundet til et pagtsløfte, en forestilling der ligger til grund for de oldengelske digte. På denne måde rummer Rune-Bladet et bevægende eksempel pa Grundtvigs sarlige poetiske skaberkraft. Fremtidig forskning vil sandsynligvis kunne kaste lys over nye eksempler pa, hvorledes Grundtvig inddrager den oldengelske skjalds Billed-Sprog i sine egne symbolfyldte digte.