Optimisme og handlekraft

ResuméMetoder deklareret som evidensbaserede vinder frem i danske daginstitutioner båret af politiske ambitioner om en pædagogik baseret på videnskabelig viden om, hvad der virker. Evidensbegrebet anvendes i denne sammenhæng til at signalere, at effekten af en specifik indsats er målt med en videnskabelig præcision, der gør det muligt at forudsige dens virkning, uanset hvor den anvendes. Artiklen har som formål at udfordre en sådan forståelse af evidens og som alternativ at tilbyde en forståelse af evidens som et fænomen, der konstitueres og virker som del af en situeret politisk, social og kulturel praksis. Med afsæt i empiri fra et etnografisk feltarbejde og inspiration fra Aktør-Netværk-Teori undersøges i artiklen, hvordan den evidensbaserede metode De Utrolige År tildeles relevans og handlekraft på en national konference om evidens, til undervisning i metoden og i en børnehave. I disse sammenhænge stabiliseres metoden i kraft af sin status som evidensbaseret som en hensigtsmæssig del af en dansk småbørnspædagogik. De stabiliserende kræfter er ikke specifikke forskningsdesigns eller forskningsresultater men derimod attraktive og statusgivende rationaler og identiteter, som tildeler pædagogikken optimisme og status. Artiklen peger på, hvordan en evidensbaseret metode som et magtfuldt og virksomt fænomen i en dansk småbørnspædagogik ikke bliver til og virker i kraft af en iboende kvalitet, men er et resultat af metodens forbindelser til aktører af både politisk, ideologisk, emotionel og materiel art. AbstractEvidence-based methods are becoming increasingly widespread in Danish early childhood education driven by political ambitions about a pedagogy based on scientific studies about “what works”. The concept of evidence signals a scientific precision that makes it possible to predict a specific outcome. Such assumptions are challenged in this paper, and an alternative perspective is offered, inspired by theoretical perspectives from Actor-Network-Theory and data from ethnographical fieldwork. Through an analysis of the evidence-based method “The Incredible Years” in three different contexts, the paper explores how evidence-based methods are stabilized as the right and only thing to do. In these contexts, evidence is not linked to research results or relevance criteria but to attractive rationalities and identities which assigns optimism and power to early childhood education. As such the paper argues that evidence as a dominant part of Danish early childhood education is not the result of an essential quality, but the result of multiple other actors of various kinds - political, ideological, emotional, and material.