Förord

I foråret 2022 afholdt NordFo og University College Copenhagen (KP) konferencen Make It Together. Konferencen henvendte sig til nordiske forskere og undervisere indenfor craft, design/sloyd og beslægtede fag og var inddelt i tre overordnede kategorier: Forskning, udvikling og workshop med følgende perspektiver, som deltagerne opfordredes til at følge materialet, læring, didaktik eller bære­dygtighed. Den overordnede tematisering rettede fokus på samarbejde. Gennem udveksling af viden og erfaringer, undersøgte deltagerne sammen til at undersøge, hvorledes samarbejde kan udvikle nye veje frem mod læring og oplevelser indenfor pædagogik/didaktik og uddannelse. Ingrid Holmboe Høibo´s artikel Læringssyn i skaparrørslelitteraturen (Learning perspective in the maker movement literature) beskriver makerbevægelsens hurtige vækst og påpeger, hvordan de kreative processer sammen med det skabende menneske er nøglespillere i den digitale udvikling. Målet med studiet er at undersøge hvorledes forskere internationalt og nationalt har beskrevet og analyseret læring i makerbevægelsens litteratur med særligt blik på kunst og håndværksfagene. Makerbevægelsen insisterer på at skabe en grundlæggende menneske­lig legende aktivitet og at Maker Space danner rammer for den vigtigste værditilskrivning inden­for læring i 1. mødet imellem mennesker og 2. mødet med materiale og værktøj. Maker Spaces er desuden integreret i det formelle og uformelle læringsmiljø i Norge. Lena Kramer Pedersen´s artikel Fra faglig undren til problemstilling i et BA projekt (From professional wondering to problem statement in a BA project) fremskriver et eksempel på, hvordan en undervisers tekstilfaglig undren skabte inspiration til et udviklingsprojekt med strikket møbelstof som produktramme. Gennem en redegørelse af og refleksion over egen forskning argumenteres der for, hvorledes det processuelt er muligt at implementere forskningsbaseret under­visning. Artiklen er tiltænkt undervisere og studerende, som et eksempel på, hvordan et forsknings­projekt kan danne grundlag for udvikling af ny viden indenfor et fagområde. Teorier om lærerprocesser, med særligt fokus på kropslig betinget læring, understøtter artiklens vidensdeling. Der argumenteres, i artiklens sidste del med afsæt i teori og case, for hvordan praktiske færdigheder udført med kroppen kan tilegnes og derigennem føre til læring. Anne-Mette Liene og Monica Klunglands artikel Visuelle bilder i bevegelse-å skape rom og tid i barnehagbarns lek og bevegelse med nøster (Visual images in movement-to create space and time in kindergarten children's play and movement with nests) tager udgangspunkt i forskningsprojektet Å nøste, dels for at udvikle tværfaglige undervisningsmetoder i kunstfag dels for at fremme udviklingskvaliteten i børnehavelæreruddannelsen. Hvordan kan en performativ tilgang til formningsfaget i uddannelsen til børnehavelærer åbne for et tværfagligt potentiale? Den performative tilgang sætter fokus på elevens aktivitet og materialets rolle når der leges med materialet. Forfatterne undersøger muligheder for om tværfaglighed kan opstå, hvis opmærksomheden flyttes fra objekt til handling. Forskningsmetoden er praksis-drevet (Haseman, 2006) og går ud på, at forskerne i samarbejde med børnehavebørn og børnehavens personale udforsker leg og bevægelser med garnnøgler. Projektet forankres teoretisk med begrebet rum-tid-materialisering (Barad, 2007) og Rudolf Labans lære om rummet “choreutics” (Laban & Ullman, 2011). Undersøgelsens fund åbner for et tværfagligt potentiale i mødet mellem fagene formning og drama i børnehavelæreruddannelsen, igennem forståelsen af, at en form skabes med både materialet og kroppens bevægelser. Sissel Isachsen og Janne B. Reitans artikel Studenters bakgrunn for valg av motedesign som utdanning og deres fremtidige karriereplaner, (Students' background for choosing fashion design as an education and their future career) er begrundet i en bekymring for kommende studerendes manglende forkundskaber når de påbegynder uddannelsen indenfor mode. Vil de studerende efter endt uddannelse ikke kunne tilfredsstille branchens krav? Der spørges: Hvilken betydning har forkundskaber for valg af modedesign uddannelsen som fremtidig karrievej? Forskningsmetoden er fokusgruppeinterviews med fem studerende om deres baggrund for at vælge modedesignuddannelse, hvor design og produktion er centralt. Empirien diskuteres i forhold til teori om praksisfælleskaber (Wenger) og teori om designudvikling i en karriere sammenhæng (Papanek). Diskussionen berører hvilken måde mode- og designstuderende kan være bedre forberedt på efter endt uddannelse at møde modebranchens virkelighed. Peter Haakonsen og Laila Belinda Fauskes artikel Tekstilaktivitet anno 1960 i lys av ansvarlig kreativitet - Mellom skapende krefter og virkelighetsnære oppdrag, (Textile activity in 1960 in the light of responsible creativity - Between creative forces and realistic assignments) undersøger først baggrunden for tilblivelsen af faget formning i Norge. Formning blev til i 1960 som en sammenlægning af fagene håndarbejde, sløjd og tegning og kaldtes en forsøgsplan. Hovedformålet var at kultivere skabende kræfter og æstetisk følsomhed. Artiklen bygger på ideen om ansvarlig kreativitet, hvor elevens arbejde knyttes an til etiske og samfundsrelevante tematikker. Forskningsspørgsmålet: I hvilken grad svarer tekstilaktivitet i formning fra 1960 til konceptet ansvarlig kreativitet, og hvordan kommer dette eventuelt til udtryk? Metodisk anvendes assamblage til at analysere forsøgsplanen fra 1960 med fokus på tekstilaktivitet. Forsøgsplanen anvender ikke begrebet kreativitet, derimod bruges skabende kræfter og virkelighedsnære opgaver. Det vil sige at hvor faget formning dengang var rettet mod eget liv og egne fremtidsscenarier, er det i dag globale perspektiver og scenarier, der aktualiseres gennem ansvarlig kreativitet. Artiklen løfter det historiske materiale frem som en løftestang for kunst og håndværk i mødet med bæredygtigheds problematikken.