Search engine for discovering works of Art, research articles, and books related to Art and Culture
ShareThis
Javascript must be enabled to continue!

Oksehakkerne

View through CrossRef
Oksehakkeren (Buphagus erythorhynchus) er en uanseelig, brunlig fugl pa storrelse med en stær. Den forekommer i store dele af tropisk Afrika, hvor den overvejende lever af de insekter, der snylter i skindet pa de store planteadere bl.a. bofler, giraffer og nasehorn. Et nasehorn kan veje over tre et halvt ton, oksehakkeren vejer 80 gram. Forholdet svarer til en loppe og et voksent menneske, ikke just noget tyngende problem for vartsorganismen. Man diskuterer, hvorvidt oksehakkeren gavner nasehornet. Det er tvivlsomt, om den store, narsynede tykhud er sig de sma fugles eksistens bevidst. Antropologerne er begyndt at interessere sig for den kampemassige, forkromede, milliardomsattende gren af naturvidenskaben, der betegnes lagevidenskab, og i den forbindelse har man nedsat et udvalg, der skal skabe „dialog og debat i lagestanden omkring omradet kultur og sygdom*1 (Dyhr 1993). Nogle af resultaterne fra en temadag betitlet „Det lagelige dilemma mellem en naturvidenskabelig forstaelse og lagers almenmenneskelige erfaring** er blevet bragt i Ugeskrift for Lager. Her lagger udvalgets formand, lage Lise Dyhr, flot ud med udvalgets sygdomsdefmition: „Sygdom er det, patienter og lager pa henholdsvis gruppe- og individplan opfatter som sygdom**. En kortfattet, klokkeren cirkelslutning.  
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
Title: Oksehakkerne
Description:
Oksehakkeren (Buphagus erythorhynchus) er en uanseelig, brunlig fugl pa storrelse med en stær.
Den forekommer i store dele af tropisk Afrika, hvor den overvejende lever af de insekter, der snylter i skindet pa de store planteadere bl.
a.
bofler, giraffer og nasehorn.
Et nasehorn kan veje over tre et halvt ton, oksehakkeren vejer 80 gram.
Forholdet svarer til en loppe og et voksent menneske, ikke just noget tyngende problem for vartsorganismen.
Man diskuterer, hvorvidt oksehakkeren gavner nasehornet.
Det er tvivlsomt, om den store, narsynede tykhud er sig de sma fugles eksistens bevidst.
Antropologerne er begyndt at interessere sig for den kampemassige, forkromede, milliardomsattende gren af naturvidenskaben, der betegnes lagevidenskab, og i den forbindelse har man nedsat et udvalg, der skal skabe „dialog og debat i lagestanden omkring omradet kultur og sygdom*1 (Dyhr 1993).
Nogle af resultaterne fra en temadag betitlet „Det lagelige dilemma mellem en naturvidenskabelig forstaelse og lagers almenmenneskelige erfaring** er blevet bragt i Ugeskrift for Lager.
Her lagger udvalgets formand, lage Lise Dyhr, flot ud med udvalgets sygdomsdefmition: „Sygdom er det, patienter og lager pa henholdsvis gruppe- og individplan opfatter som sygdom**.
En kortfattet, klokkeren cirkelslutning.
 .

Back to Top