Javascript must be enabled to continue!
Oksehakkerne
View through CrossRef
Oksehakkeren (Buphagus erythorhynchus) er en uanseelig, brunlig fugl pa storrelse med
en stær. Den forekommer i store dele af tropisk Afrika, hvor den overvejende lever af de
insekter, der snylter i skindet pa de store planteadere bl.a. bofler, giraffer og nasehorn.
Et nasehorn kan veje over tre et halvt ton, oksehakkeren vejer 80 gram. Forholdet svarer
til en loppe og et voksent menneske, ikke just noget tyngende problem for vartsorganismen.
Man diskuterer, hvorvidt oksehakkeren gavner nasehornet. Det er tvivlsomt, om
den store, narsynede tykhud er sig de sma fugles eksistens bevidst.
Antropologerne er begyndt at interessere sig for den kampemassige, forkromede,
milliardomsattende gren af naturvidenskaben, der betegnes lagevidenskab, og i den
forbindelse har man nedsat et udvalg, der skal skabe „dialog og debat i lagestanden
omkring omradet kultur og sygdom*1 (Dyhr 1993). Nogle af resultaterne fra en temadag
betitlet „Det lagelige dilemma mellem en naturvidenskabelig forstaelse og lagers almenmenneskelige
erfaring** er blevet bragt i Ugeskrift for Lager. Her lagger udvalgets
formand, lage Lise Dyhr, flot ud med udvalgets sygdomsdefmition: „Sygdom er det,
patienter og lager pa henholdsvis gruppe- og individplan opfatter som sygdom**. En
kortfattet, klokkeren cirkelslutning.
Title: Oksehakkerne
Description:
Oksehakkeren (Buphagus erythorhynchus) er en uanseelig, brunlig fugl pa storrelse med
en stær.
Den forekommer i store dele af tropisk Afrika, hvor den overvejende lever af de
insekter, der snylter i skindet pa de store planteadere bl.
a.
bofler, giraffer og nasehorn.
Et nasehorn kan veje over tre et halvt ton, oksehakkeren vejer 80 gram.
Forholdet svarer
til en loppe og et voksent menneske, ikke just noget tyngende problem for vartsorganismen.
Man diskuterer, hvorvidt oksehakkeren gavner nasehornet.
Det er tvivlsomt, om
den store, narsynede tykhud er sig de sma fugles eksistens bevidst.
Antropologerne er begyndt at interessere sig for den kampemassige, forkromede,
milliardomsattende gren af naturvidenskaben, der betegnes lagevidenskab, og i den
forbindelse har man nedsat et udvalg, der skal skabe „dialog og debat i lagestanden
omkring omradet kultur og sygdom*1 (Dyhr 1993).
Nogle af resultaterne fra en temadag
betitlet „Det lagelige dilemma mellem en naturvidenskabelig forstaelse og lagers almenmenneskelige
erfaring** er blevet bragt i Ugeskrift for Lager.
Her lagger udvalgets
formand, lage Lise Dyhr, flot ud med udvalgets sygdomsdefmition: „Sygdom er det,
patienter og lager pa henholdsvis gruppe- og individplan opfatter som sygdom**.
En
kortfattet, klokkeren cirkelslutning.
.