Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010

<p class="MsoNormal">Kulturhistorisk Museum Randers har i de senere &aring;r sat &oslash;get fokus p&aring; byens indvandrerhistorie. I 2003 dokumenterede museet de tyrkiske g&aelig;stearbejderes historie, og i 2005 blev der set n&aelig;rmere p&aring; tyrkernes b&oslash;rn.<span style="font-family: 'Times New Roman'; font-size: small;">&nbsp;</span>Tyrkerne var den f&oslash;rste store gruppe af indvandrere i Randers, men er i antal siden blevet overhalet af bosnierne, hvoraf de f&oslash;rste kom til byen som krigsflygtninge i 1993.</p> <p class="MsoNormal">Denne artikel er baseret p&aring; en unders&oslash;gelse af de bosniske krigsflygtninge, som museet foretog henover sommeren 2010. Udover at klarl&aelig;gge det historiske forl&oslash;b for bosniernes tilv&aelig;relse i Randers, giver unders&oslash;gelsen gennem tolv interviews et indblik i, hvordan bosnierne er faldet til i byen. Det beskrives desuden, hvorledes det er at v&aelig;re bosnier i Randers i dag. Interviewgruppen udgjordes af otte kvinder og fire m&aelig;nd. Blandt kvinderne var der fire, der aldersm&aelig;ssigt befandt sig i tyverne, mens de resterende befandt sig i henholdsvis trediverne, fyrrerne og halvtredserne. For m&aelig;ndenes vedkommende var den ene halvdel i fyrrerne og den anden i halvtredserne.<span style="mso-spacerun: yes;">&nbsp; </span></p> <p class="MsoNormal">Unders&oslash;gelsen viser blandt andet, at de m&aring;l for integration, som Randers Kommune satte sig, da det fra 1995 stod klart, at de bosniske flygtninge ville blive i byen, p&aring; de fleste omr&aring;der stemte overens med &oslash;nskerne fra st&oslash;rstedelen af bosnierne. For kommunen blev det i l&oslash;bet af kort tid det v&aelig;sentligste, at de mange nye borgere blev i stand til at klare sig selv gennem sprog, besk&aelig;ftigelse og bolig, mens det for bosniernes vedkommende handlede om hurtigst muligt at komme i gang med det liv, som krig og uvished havde afbrudt. At de bosniske flygtninge skulle integreres socialt i det danske f&aelig;llesskab og gennem danske netv&aelig;rk var af begge parter prioriteret lavere. Selvom kontakten til danskerne i Randers stadig mest er begr&aelig;nset til arbejde og uddannelse, opfattes bosnierne i Randers i dag, b&aring;de af dem selv og den danske majoritetsbefolkning, alligevel som den mest velintegrerede st&oslash;rre indvandrergruppe i byen.</p>