Introduktion til forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv

Introduktion til forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv strukturer, processer og problem- D e stillinger, mennesker oplever i deres arbejdsliv, vil blandt andet være præget af den branche, de arbejder i. Selvfølgelig kan man finde mange problemstillinger, som går på tværs af brancheskel, men den sammensatte helhed, som arbejdslivet udgør, er dog ofte præget af en bestemt branchemæssig kombination af forhold. Derfor kan det give god mening at fokusere på en enkelt branche, når man ønsker at forstå arbejdslivets komplekse sammenhænge. Dette temanummer har fokus på bygge- og anlægsbranchen. Det er en branche, der er præget af stor foranderlighed på en række parametre. arbejdsstedet ændrer sig ofte for de ansatte i branchen. Når en op-gave er færdig, betyder det som oftest, at man rykker til et nyt sted og en ny opgave. Samtidig er branchen præget af stor jobomsætning. Mange arbejdstagere bevæger sig hvert år ud og ind af branchen, og 20 til 30 % af de arbejdstagere, som bliver i branchen, skifter job fra år til år. Samlet set er det således typisk 30 til 40 % af de ansatte i branchen, som hvert år skifter job. Endelig er branchen notorisk følsom overfor konjunkturudsving. Fra lavkonjunkturen i starten af 1990'erne og frem til toppen af højkonjunkturen i 2007 er der sket en gradvis forøgelse af beskæftigelsen i branchen med cirka 45.000 personer. På dette tidspunkt var branchen rødglødende med stigende lønninger, masser af overarbejde og stor tilstrømning af arbejdskraft fra andre brancher og lande. Derefter skete der et dramatisk fald, hvor tæt ved det tilsvarende antal jobs forsvandt i løbet af ganske få år. I perioden 2007 til 2010 faldt branchens beskæftigelse således med 41.500 jobs eller 25 % i forhold til højdepunktet i 2007. På virksomhedssiden har man ligeledes oplevet et rekordhøjt antal konkurser. Nu er konjunkturerne så igen ved at vende, og det har sat gang i debatten om arbejdskraftmangel. Bygge- og anlægsbranchen er tit blevet brugt som konjunkturstabilisator. Offentlige investeringer i bygge- og anlægsprojekter bruges ofte til at få gang i økonomien i krisetider. Det har vi senest set i forbindelse med finanskrisen, hvor håndværkerfradrag og fremrykning af offentlige investeringer i forhold til store anlægsprojekter blev brugt til at dæmpe de negative effekter af krisen. Men den europæiske integration udfordrer denne klassiske brug af branchen som konjunkturstabilisator. Under højkonjunkturen i 00'erne kom et stigende antal udenlandske virksomheder-specielt fra de nye EU-medlemslande-ind i branchen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de øgede investeringer vil føre til, at flere danske arbejdstagere kommer i arbejde og derved kan stimulere hele den danske økonomi, el-