Tendenser i det globaliserede arbejdsliv

Tendenser i det globaliserede arbejdsliv G lobalisering har været et vigtigt emne i både den politiske og akademiske debat i de seneste år. På den politiske scene er der blevet nedsat et globaliseringsråd, en globaliseringsfond er oprettet, og i mange politiske debatter fremhæves nødvendigheden af, at Danmark er parat til at konkurrere på et globaliseret marked. At der er tale om et fænomen, som har betydning for økonomi og arbejdsdeling, er ikke længere noget, man diskuterer, men en forudsætning man diskuterer ud fra. På den akademiske scene diskuteres det dog til stadighed, om globalisering er noget nyt, og hvad begrebet egentlig indebærer. Nogle forskere har peget på, at den stigende økonomiske samhandel snarere bør beskrives som internationalisering eller regionalisering end som egentlig globalisering (Wallerstein 1999; Fligstein & Merand 2002). Andre forskere har peget på, at et for snævert fokus på de økonomiske dele af fænomenet giver en misvisende forståelse af, hvad globalisering egentlig er (Bauman 1998). I stedet må begrebet udvides til at omfatte kulturelle og sociale forandringer, der strækker sig ud over de rent økonomiske. Endnu andre har argumenteret for, at begrebet er for upræcist og generelt til at kunne bruges analytisk, og at det i højere grad skal ses som et nøgleord i en politisk diskurs, der ønsker at fremme deregulering og liberalisering af markedskræfterne (Hirst & Thompson 1999). På trods af disse kontroverser kan der på mange områder alligevel argumenteres for, at markedet i almindelighed og arbejdsmarkedet i særdeleshed er blevet mere globalt eller i hvert tilfælde præges af en række globale eller transnationale forandringsprocesser. I midten af 1990'erne blev den internationale konkurrence mere mærkbar-på flere måder. Deregulering af kapitalmarkeder og en gradvis fjernelse af internationale handelsbarrierer har i løbet af de seneste årtier givet multinationale virksomheder og kapitalfonde større og større spillerum. Opkøb og sammenlægninger har øget antallet af multinationale virksomheder, som løbende tager stilling til hvilke nationer, der leverer de bedste vilkår for produktion, salg og skattebetaling. Samtidig spredte nye teknologier sig med stor hast på tværs af grænser, og den teknologi, der var konkurrencedygtig det ene år, kunne være håbløst forældet det næste. Danske virksomheder, der havde været førende på deres marked, kunne pludselig opleve, at de i den internationale konkurrence kunne tabe deres forspring til konkurrenter fra Sydøstasiatiske land. Ydermere skabte murens fald åbninger mod alternative arbejdsmarkeder i nærheden af Danmark, hvilket, i hvert fald i teorien, betød, at der åbnede sig relativt nemmere muligheder for outsourcing fra danske virksomheder til Polen og Tjekkiet frem for Kina og Indien. Både de stadig mere åbne arbejdsmarkeder og de teknologiske fremskridt betyder, at stadig flere former for produktion og service lader sig udføre langt fra det sted, hvor produktet